Fobisk angsttilstand (specifik fobi)

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????Barnet er ekstremt angst for en specifik ting og en bestemt situation. Det kan f.eks. være vand, dyr, mørke, blod, nåle, udklædte mennesker (se casebeskrivelsen ”Pigen med dukkefobi” i menuen til højre), højder, høje lyde eller elevatorer. Det kan også tit havde flere fobier på en gang.  Det ses hos 8-9 % af alle børn.

Barnet har rigtig svært ved at styre sin angst og bruger en del energi på at undgå det, de er bange for. De vil gerne have forældrene til at indgå i sikkerhedsadfærd. Det kan f.eks. være at gå over på et andet fortov, hvor der kommer en hund, at tage trappen i stedet for elevatoren, at slippe for vaccinationer o.s.v. Nogle fobier har ikke så stor betydning i hverdagen, men nogle kan være et stort handicap. Pigen med dukkefobi var meget hæmmet af sin fobi. Hun kunne ikke tage med andre børn hjem. Hun kunne ikke se tv (der er tit reklamer med dukker eller udsendelser – især børneudsendelser- hvor de dukker op). Mange steder kunne der uventet komme dukker: et barn fra en anden klasse kunne tage en dukke med i skole, hvis klassen skulle overnatte sammen, kunne de andre ikke have dukker og tøjdyr med o.s.v.