Social angst / socialfobi

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

 

Barnet/den unge er overdrevet genert og bange for andres meninger. Disse børn prøver at undgå mennesker de ikke kender, uvante sociale situationer eller situationer, hvor de kommer i centrum.

De kan have urealistiske forestillinger om, hvad der vil ske, hvis de siger noget som er ”pinligt” eller ”flovt”. Det forekommer hos 1 % af alle børn fra 12 års alderen.

Disse børn vil som oftest helst ikke sige noget, hvis der er mange mennesker – heller ikke i klassen. De rækker ofte ikke hånden op og hvis de bliver spurgt, siger de så lidt som muligt og helst kun det, de er helt sikre på er rigtigt.  De har typisk svært ved at være med i teater på skolen, at møde nye mennesker, at hilse på andre på gaden og at se folk i øjnene. De vil helst være sammen med folk de kender godt hele tiden.

Barnet/den unge lider ofte af perfektionisme og eksamensangst er også almindeligt sammen med socialfobien.