Eksamensangst

Eksamensangst er en specifik præstationsangst, som en del unge lider af. Unge som lider af dette er ofte meget velforberedte og har over middel eller mindst middel IQ. De ville kunne præstere det samme, som de bliver bedt om til en eksamen, og gøre det godt i en anden situation, hvor de føler sig trygge. Forældrene ser at deres teenager er velforberedt og kan stoffet derhjemme, hvis de fremlægger for forældrene. Det kan være svært at forstå, at den unge så performer langt under niveau til eksamen eller måske helt måtte opgive at gennemføre.

Når angsten virkelig har magten kan den medføre, at en uddannelse må opgives.