Social angst / socialfobi

  Barnet/den unge er overdrevet genert og bange for andres meninger. Disse børn prøver at undgå mennesker de ikke kender, uvante sociale situationer eller situationer, hvor de kommer i centrum.

Skolefobi

Skolefobi er ofte enten social angst, abnorm separationsangst eller præstationsangst. Der er også den mulighed, at den bunder i mobning i skolen eller en reel bekymring for, hvad der sker med forældre eller søskende, når barnet forlader hjemmet.

Præstationsangst

Barnet eller den unge får angst eller panikangst i situationer hvor det skal vise noget foran andre. Det kan være teaterstykker, hvor barnet skal i rampelyset, at spille et stykke musik foran et publikum, holde en tale, fremlægge i klassen og lign.

Panikangst

Angst der opleves som om anfaldet kommer ud af det blå. Barnet vil ofte være bange for at dø f.eks. ved ikke at kunne få vejret eller ved at hjertet holder op med at slå.

Generaliseret angst

Barnet/den unge bekymrer sig om, hvad der vil ske i forskellige fremtidige situationer. Meget af barnets energi går med at prøve at forudse alt, hvad der kan gå galt og bekymre sig om det.

Fobisk angsttilstand (specifik fobi)

Barnet er ekstremt angst for en specifik ting og en bestemt situation. Det kan f.eks. være vand, dyr, mørke, blod, nåle, udklædte mennesker (se casebeskrivelsen ”Pigen med dukkefobi” i menuen til højre), højder, høje lyde eller elevatorer.

Pigen med dukkefobi

– en behandling med hypnoterapi. Denne historie drejer sig om en 12årig pige, som bliver behandlet for en fobi for dukker og en mere almindelig edderkoppefobi ved hjælp af hypnoterapi. Både pigen og hendes mor har givet tilladelse til gengivelsen her. En kort introduktion til hypnoterapi. At være i en hypnotisk tilstand er egentlig bare …