Pigen med dukkefobi

– en behandling med hypnoterapi.

Denne historie drejer sig om en 12årig pige, som bliver behandlet for en fobi for dukker og en mere almindelig edderkoppefobi ved hjælp af hypnoterapi. Både pigen og hendes mor har givet tilladelse til gengivelsen her.

En kort introduktion til hypnoterapi.

At være i en hypnotisk tilstand er egentlig bare at være i en tilstand af koncentration. Det hypnoterapeuten gør for at inducere den hypnotiske tilstand er i grunden teknikker, der fokuserer klientens opmærksomhed. Der er intet mystisk involveret.

Pigens mor henvender sig i telefonen og beder allerede dér om hypnoterapi, da hun har en formodning om at det kan hjælpe hendes datter. Vi aftaler i første omgang 3 tider af en times varighed med 14 dages mellemrum og senere – da det viser sig, at der er brug for dette – en samtale mere. Moderen deltager hver gang. Normalt vil jeg sætte 1½ time af ved hver konsultation, når det drejer sig om hypnoterapi, men da det drejer om et barn, vurderer jeg at det vil være for lang tid for hende.

Første samtale

Ved den første samtale får jeg oplysning om at pigen, som jeg vil kalde Rikke, har en fobi for særlige dukker, ikke så meget for almindelige legetøjsdukker, men for dukker som virker menneskelige som f.eks. dukkerne i Muppetshow. Ligeledes har hun også en edderkoppefobi, som er blevet værre og værre. Hun beskriver symptomerne på mødet med dukker og edderkopper som et angstanfald: hun kan ikke trække vejret, får hjertebanken, ryster, sveder, bakker baglæns væk og græder voldsomt. Hun får også disse symptomer selv når det er på fjernsynet, at hun ser dem. Hver gang hun kommer ind i et rum hun ikke har været i et stykke tid er hun bange for om der kunne være edderkopper og er nødt til at tjekke. Hun benytter heller ikke skolens toilet af samme grund. Det er derfor noget socialt handicappende. Da jeg har sikret mig, at vi har fået en god kontakt, laver jeg en prøvehypnose. Jeg guider hende gennem et landskab og til et trygt sted. Undervejs beder jeg hende bruge sine sanser en ad gangen for bagefter at få en fornemmelse af hvor hypnotiserbar hun er i denne situation. Spørgsmålet om hypnotiserbarhed er ikke en statisk størrelse men handler også om tryghed ved situationen og den kan også påvirkes gennem øvelse. Rikke viste sig at være meget påvirkelig for hypnose og hun kunne bruge alle fem sanser i visualiseringen. Hun bekræfter hermed undersøgelser der viser at børn i alderen 9-12 er meget hypnotiserbare (Olness, Karen&Gardner, Gail: Hypnosis and Hypnotherapy with Children).

Anden samtale.

Ved anden samtale beslutter vi at arbejde med fobien mod dukker. Der startes igen med en visualisering af et trygt sted. Derefter laver jeg en hypnoanalyse. Analysen er et vældig godt redskab for de, der arbejder psykodynamisk. Konkret foregår det på den måde, at jeg beder hende forestille sig, at der er et lærred eller en skærm på det trygge sted, hvor hun kan se film fra sit liv. Jeg beder hende nu vælge en film fra reoler med en masse film fra hendes liv. Hun skal vælge en film som har at gøre med den angst hun nu har for dukker og afspille den. Denne teknik med at undersøge, hvor en følelse stammer fra, kaldes at benytte følelsesbroen. Rikke vælger en film fra hun er tre år. Hun ser nu den treårige Rikke befinde sig i et vindfang i en børnehave, hvor hun lige er startet. Moderen som har fulgt hende befinder sig på kontoret, hvor hun et øjeblik taler med en pædagog. Mens Rikke står alene kommer ”en grim mand” ud fra garderoben. Rikke bliver bange. Ud fra det hun fortæller om ham, er det sandsynligt, at manden er klædt ud med maske og paryk. Dette er hvad Rikke bagefter siger, at hun kan huske skete i virkeligheden. Hun havde dog glemt denne episode og var ikke i stand til at huske den, da hun før hypnosen i almindelig bevidsthedstilstand blev spurgt, om hun har nogen idé om, hvornår angsten for dukker startede. Det viser dermed det der er almindelig enighed om, at der under hypnose er aktiveret en række ubevidste resurser som kan hjælpe i behandlingen. Her er det den udvidede hukommelse. Der kunne også være tale om en falsk erindring. Jeg har dog den noget pragmatiske holdning, at det ikke gør den store forskel. I begge tilfælde vil klienten være sluppet af med sin angst.

Rekonstruktion af virkeligheden

Derefter arbejder vi med hvilke behov den treårige har for at få trygheden tilbage. Hun forstiller sig det samme ske igen, men denne gang med moderen ved siden af. Metoden kaldes for rekonstruktion af virkeligheden. Moderen forklarer hende, at det bare er en mand der er klædt ud. Manden sætter sig ned på hug. Rikke foreslår selv da hun bliver spurgt om hvad hun har brug for at få angsten væk, at han skal tage parykken og masken af. Det forestiller hun sig, at han gør og at hun derefter selv er med til at give ham masken og parykken på igen. Hun er nu helt tryg og rolig ved situationen.

Eksponering

Hun bliver derefter bragt ud af hypnosen og får som hjemmearbejde at gå hjem og finde Muppetshow og lignende på Internettet, som før fik panikanfald frem, og se dette. Hun mener selv, at det vil være meget lettere for hende nu. Hun bliver instrueret at se den lille pige for sig og trøste hende, hvis Rikke reagerer med dårlige følelser, når hun skal se dukkerne.

Tredje samtale

Ved næste samtale fortæller Rikke, at det ikke har været noget som helst problem at se Muppetshow og lignende. Al angsten er væk – hun sad og kiggede på det og synes dukkerne var fjollede og sjove. Men der er stadig angst i forbindelse med vokslignende dukker. Vi arbejder derfor med dette på lignende måde som i anden samtale: guidning til et trygt sted, Rikke vælger en film og forestiller sig at se den. I denne erindring er Rikke 7 år. Hun sidder alene og ser fjernsyn, da der pludselig kommer en ”grim voksdukke” frem på skærmen. Også her arbejder vi med forestillingen om, hvad der ville kunne skabe tryghed for den 7-årige pige i situationen. Hun forestiller sig at hendes mormor sidder sammen med hende og taler med hende om at det bare er en voksdukke hun ser. Derefter har den 7-årige pige det godt igen. Rikke sendes hjem med opgaven om at se voksdukker på Internettet. Igen ser vi rekonstruktion af virkeligheden som behandlingsmetode.

Fjerde samtale.

Rikke oplyser, at hun ikke mere er angst for dukker. Denne gang arbejder vi derfor med Rikkes frygt for edderkopper. Der dukker to episoder op, da jeg bruger hypnoanalyse. Den ene episode stammer fra hun var 4 år og selv tænder for fjernsynet og er alene i rummet. Det første billede der dukker op er en stor edderkop, der fylder hele skærmen. Vi arbejder med dette på samme måde som med voksdukken. Derefter dukker der en episode op fra Rikke var 7 år gammel. Hun går gennem et mørkt rum med en lommelygte. Lyskeglen rammer en edderkop. Rikke er overbevidst om, at edderkoppen var på størrelse med en underkop. Da der ikke findes edderkopper af den størrelse i DK- mener hendes mor, at der må være tale om at lyset kaster skyggen ind på væggen og på den måde forstørrer den, hvilket lyder som en plausibel forklaring. Vi arbejder med dette ved, at Rikke forestiller sig i trancen at den 7-årige pige får en voksen ved sin side, som forklarer hende dette. Hun får det derefter bedre. Hjemmearbejdet bliver at desensiblisere angsten i forhold til edderkopper yderligere. Rikke og hendes mor får derfor til opgave at lave en liste på de ti værste ting, Rikke kan forstille sig i forbindelse med edderkopper; at se på nogle i et terrarium, at være i samme rum med en, at tage en op i hånden osv. Derefter skal de – på klassisk vis – lave en hierarkisk rækkefølge for angsten og begynde med listen fra den ende af, der er lettest. Også her bruges således kombinationen med hypnoterapi og eksponering.

Det ses to gange at Rikke er blevet stærkt påvirket ved bare alene at have set et billede på fjernsynet. Desuden fortæller den lethed, hvorved hun går i en hypnotisk tilstand i min klinik, mig, at hun er meget let påvirkelig, hvilket både er en fordel og en ulempe. Det er en ulempe fordi hun nemt kan opleve noget der sætter sig og bliver til angst og en fordel fordi hendes gode forestillingsevner også hjælper til med behandlingen.

Opfølgning i telefonen

Ved opfølgning 4 måneder efter sidste samtale, oplyser Rikke, at der ikke siden har været angst for nogen form for dukker. I forhold til edderkopper er det sådan, at hun godt selv kan fjerne små edderkopper. Hun beder ofte sin mor om at fjerne de store edderkopper. Hun går dog ikke i samme panik som tidligere ved tanken om at være i samme rum som en edderkop. Rikke har desuden brugt at lave en selvhypnose til et trygt rum efter et mareridt.